Auktionsbetingelser

Auktionsbetingelser
  • 1. Alle varer sælges som beset uden nogen form for reklamationsret. Reklamationer tages ikke til følge. Der kan ikke gøres ansvar af nogen art gældende over for hverken auktionsleder, auktionsholder, rekvirent eller skifteret. Dette omfatter ansvar for funktionsduelighed, stand, lovlighed, angivelser af mål, vægt, dimensioner, alder og beskrivelse. DAM foretager ikke funktionsduelighedsprøver eller anden kontrol af varer.
  • 2. Til budsum lægges auktionssalær: 15 % af budsum (dog min. 50,- kr. pr. enhed) + 25 % moms ved salg til kunder, som bor i Danmark. Herudover tillægges 2% deklarationsgebyr. Eksempel: ved bud på 1000 kr. + 15% salær = 1150 kr. + 2% deklarationsgebyr = 23 kr., i alt 1173 + 25% moms = 1466,25 kr. Visse køretøjer er undtaget for moms på budsum, men der skal betales moms af salær og deklarationsgebyr.
  • 3. Der opkræves ikke moms af købere bosiddende i EU uden for Danmark, hvis køber oplyser gyldigt momsnummer. Er køber bosiddende uden for EU opkræves der ikke moms, men varen udleveres ikke før DAM A/S har modtaget udførselserklæring fra speditør.
  • 4. Varerne betales i kontanter, check eller dankort på auktionsdagen. Eurocard og Mastercard modtages ikke. Varerne overgår først til køber, når check/dankort bliver indløst med kontanter. Efter forudgående aftale kan betaling ske til vor konto. Udenlandske købere kan benytte bankoverførsel via IBAN/SWIFT umiddelbart efter auktionen.
  • 5. Længere tidsfrist for vareudlevering kan efter forudgående aftale tillades for varer, som skal afmonteres. Såfremt varen ikke er afhentet i udleveringstidsrummet, fjernes varerne for købers regning. DAM A/S kan vælge at sælge uafhentede varer under hånden eller ved frivillig auktion. Salget sker i begge tilfælde for købers regning, så denne er pligtig at erstatte det deraf flydende tab uden at have ret til det mulige overskud.
  • 6. For at kunne deltage i budgivning kræver det forudgående køberregistrering. Faktura udstedes til vindende byder med de data, køber har oplyst i forbindelse med køberregistrering. Hvis køber ønsker at ændre i disse data efter hammerslag, beregnes et administrationstillæg på DDK 1000 (+ moms for bydere bosiddende i Danmark).
  • 7. Enhver handel på auktionsområdet skal registreres på DAM A/S's formularer, og i øvrigt følge auktionsbetingelserne.
  • 8. Opstår der under auktionen tvivl om, hvem der er højestbydende, afgør auktionslederen, om der evt. skal finde et nyt opråb sted.
  • 9. Efter hammerslag står varen for købers regning og risiko. Køber skal selv sørge for afhentning, afmontering/nedtagning efter DAM's anvisning. Beskadigelse i forbindelse hermed er alene købers risiko. Ved evt. skader på bygninger skal disse reetableres. Ved afmontering af el, gas, vand, varme og afløb indestår køber for at dette sker efter gældende regler og lovgivning. Salget sker i øvrigt uden ansvar for DAM A/S.
  • 10. Køber har det fulde ansvar for, at købt materiel opfylder lovmæssige krav forinden ibrugtagning. Køber har endvidere det fulde ansvar for at indhente tilladelse til brug af diverse software/patenter m.m. af de respektive rettighedshavere.
  • 11. Såfremt man ikke kan være til stede på auktionsdagen, kan man give forhåndsbud. Dette kan ske på DAM A/S's hjemmeside www.dam-auktion.dk inden det sluttidspunkt, som er oplyst for hver enkelt auktion. Forhåndsbud kan også gives på auktionsdagen - dette sker på auktionskontoret. DAM A/S byder op på vegne af højeste forhåndsbyder til denne enten har vundet auktionen eller er blevet overbudt. Vær opmærksom på, at der er INGEN FORTRYDELSESRET, buddet er bindende.
  • 12. Indsætter garanterer at effekterne er fri og ubehæftede.
  • 13. Såfremt andet ikke er aftalt, fjernes de købte effekter for købers regning. Køber skal ved afhentning forevise kvitteret faktura. Hvor køber lader vognmand m.v. afhente købte effekter, skal disse medbringe originaleksemplar, fotokopi eller fax-kopi af kvitteret faktura.
  • 14. Al færdsel på auktionsområdet sker på eget ansvar.
  • 15. Udenlandske købere skal medbringe en underskrevet bankerklæring med angivelse af max. samlet købesum.

Udskriv

Bruger Log In

Gem log-in

 

 

Forsiden Kontakt Os Sælge på DAM-Auktioner Referencer Fragt

 

 

Oftest stillede spørgsmål Hjælp

 
Copyright 2010 - DAM A/S
All Rights Reserved

Adresse og bankoplysninger | Auktionsbetingelser, fysiske auktioner/NET-auktioner | Brugeraftale | Fortrolighedspolitik | Priser og salærer for sælgere